Tilbud
Lazaruslivet

Lazaruslivet

49,95 DKK 149,95 DKK

om livet før døden - også egnet til studiebrug
Varenummer: 9788770680431

Lazaruslivet er en ualmindelig beretning om en almindelig mand, der pludselig er centrum i et utroligt mirakel. Opstandelse vækker altid opmærksomhed og postyr. Sådan var det også, da Lazarus efterkom Jesu opfordring: "Kom herud!" og vaklede ud af graven, indhyllet i sine ligklæder.

Lazarus' liv er læserens liv. Hans historie er almenmenneskelig. Spørgsmålet til Marta er også spørgsmålet til læseren: Tror du det? − Tror du på det, du har set og hørt om en ganske almindelig mand ved navn Lazarus? Tror du, at dit liv, skridt for skridt, er et liv i forvandling?

Lazarus' historie fortæller om et liv fyldt med håb og fortvivlelse, forventning og skuffelse, død og liv. Stephen W. Smith tager læseren med på en indsigtsfuld rejse gennem Lazarus' liv mod afklaring og åndelig forvandling.
.

Til studiebrug

Lazaruslivet indeholder en fyldig studiedel med studier til hvert af bogens ti kapitler. Studierne er velegnede både til brug på egen hånd og i fællesskaber. De tager højde for brugernes forskellige behov og interesser, så alle kan føle sig mødt på de områder, hvor de lærer bedst. Med sin interaktive tilgang involverer studiedelen 'det hele menneske' i konsekvens af, at indlæring ikke opstår i et tomrum, adskilt fra resten af vores personlighed.



I helt usædvanlig grad er Lazaruslivet en velskrevet og nærværende bog. Man mærker forfatterens egne ægte erfaringer, som han beskriver så intenst, at man som læser kommer i kontakt med sit eget liv. Siderne er fyldt med klog og nænsom åndelig vejledning.

Mange af sætningerne er så rammende, at de er lige til at tage med, grunde over og bruge af i dagens løb. Vi får hjælp til at spejle vores livshistorie i den bibelske historie om Lazarus. Men ikke bare det: teksten bliver også som åbne vinduer og døre, hvor vi ser nye perspektiver og forvandles af Jesu kærlighed. Der udstedes ingen overstadige løfter, men realistisk og troværdigt kastes der lys over vandringen fra "gravene" i vores liv og ud i lys og frisk luft.

Til Lazaruslivet hører en kreativ og varieret studiedel, der yderligere hjælper til nærkontakt med bogens temaer og gør den ekstra velegnet til brug i grupper.

Gunni Bjørsted

Kunder der har købt dette produkt har også købt