Tilbud
Det omvendte rige

Det omvendte rige

19,95 DKK 149,95 DKK

en bog om Guds Rige og kirken af Morten Munch
Varenummer: 9788770680172
Mange ting har bidraget til denne bog om Guds Rige. Det første lag blev lagt gennem nogle foredrag, jeg holdt over emnet i midten af 1990'erne, efterfulgt af en kortfattet skriftlig udgivelse af dette materiale i 1997 under titlen "Guds rige". Siden da har emnet fulgt mig på forskellige måder. Ikke mindst fællesskabet med kolleger og studerende på Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi har været stimulerende for en fortsat refleksion over Gudsrigets betydning for kirken. Selv om en del af grundtankerne er bevaret fra mit første hefte om dette emne, er Det omvendte rige et resultat af en noget mere omfattende studieproces. Stofområdet er væsentligt udvidet, bl.a. vedrørende Gudsrige og socialetik. Bogen indeholder en række referencer til nyere forskningslitteratur og giver forhåbentlig en mere sammenhængende og nuanceret fremstilling af hele emnet. Samtidig er det mit ønske, at bogen kan læses af alle, som er engageret i de spørgsmål, som har at gøre med Guds Rige og kirkens mission. Derfor er fagudtryk så vidt muligt forklaret i noter undervejs og i nogle få ordforklaringer bag i bogen.
Jeg vil gerne sige tak til Dansk Oase og forlaget ProRex, som har muliggjort denne udgivelse. Tak til sognepræst Johannes Krarup, lektor Hans Raun Iversen, professor Asger Chr. Højlund og kommunikationsmedarbejder Anne Marie Andersen for gode kommentarer til indhold og form. Som altid skylder jeg min familie en stor tak for engagement og gode råd.
Må Guds Rige være det fyrtårn, der viser vej for Guds kirke i vores tid og til alle tider.

132 sider paperback

Kunder der har købt dette produkt har også købt