Et bibelstudiehæfte over tro, håb og kærlighed i hhv. Matthæus,- Markus- og Johannesevangeliet. Hæftet er let tilgængeligt med mange spørgsmål til de udvalgte tekster og til vores hverdag. Jakob Rahbek har skrevet hæftet med særlig tanke på, at det også skal kunne bruges af dem, der kun har lidt eller intet kendskab til Bibelen. Derfor egner det sig bl.a. godt til læsning i åbne bibelstudiegrupper.
Citat fra hæftet: ”Tro lyder så fint. At have tro lyder som en evne, som måske særligt fintfølende og fromme personligheder kan have. Men i Bibelen er tro først og fremmest tillid. Og tillid er ikke en evne, men noget der opstår, når man lærer en person at kende og forstår, at denne person er værd at stole på. På samme måde er troen på Jesus også noget, vi får ved at læse i Bibelen og lære Jesus at kende og se, at han i allerhøjeste grad er vores tillid værd. Og det er netop det, vi skal, når vi i de kommende fire bibelstudieoplæg skal læse tekstbidder fra Markusevangeliet.”
Kunder der har købt dette produkt har også købt

