Det er en varm sommerdag, og kulturjournalist Daniel Øhrstrøm frygter, at han skal dø. Han skulle egentlig have været i Disneyland med familien, men nu ligger han i en helikopter på vej til intensivafdelingen. Hvad fejler han? Skal han se sine børn igen? Hvordan lever man videre, når lægerne ikke tør love, at det ender godt? Kan troen bære?
Det er om natten man ser nordlys er Daniel Øhrstrøms personlige fortælling om sygdom, skrøbelighed og det at finde fodfæste, når intet længere er selvfølgeligt.
Bogen kredser om mødet med døden, men også om fællesskab, næstekærlighed og en tro, der ikke forsvinder i mørket, men tværtimod lyser op på overraskende måder.
