”Det bliver langt bedre, end vi kan forestille os.” Er det også dit standardsvar, når du skal beskrive livet på den nye jord?
Randy Alcorn afslører i sin bog om Himlen, at netop det svar – selvom der er noget sandt i det – kan være en effektiv blokade for, at det evige livs håb overhovedet kommer til at fylde for os i hverdagen. Hvordan kan vi glæde os til noget, vi ikke rigtigt kan forestille os?
Bibelen siger faktisk noget om livet på den nye jord. Læser vi ordentligt efter – og får vi ryddet ud i nogle af de forkerte forestillinger, der har bidt sig fast – så vil vi få solid bibelsk grund under fødderne til at kunne forestille os, hvordan dagligdagen bliver, når Jesus har hentet os hjem. Denne bog hjælper os både med ”oprydningen” og med at finde den bibelske base. Den vil fylde os med håb og med tak til vores frelser.
