En sorgens dagbog, C.S. Lewis

En sorgens dagbog, C.S. Lewis

Stykpris v/ 1 129,95 DKK

Stykpris v/ 10 99,95 DKK


Forfatter: C.S. Lewis

Originaltitel: A Grief Observed

Oversætter: Helge Hoffmann

94 sider paperback med flap

 
Findes også som e-bog

Varenummer: 9788770681797

I foråret 1956 blev C.S. Lewis gift med Helen Joy Davidman, en amerikansk forfatter og mor til to små drenge.

Efter fire intense og lykkelige år døde Joy af kræft. Lewis var utrøstelig og atter alene. Som en reaktion på sit tab skrev han en stærk, autentisk beretning i fire kladdehæfter.

Åbenhjertigt gav han udtryk for sin smerte og vrede og kampen for at holde fast i sin tro. Dagbogen skildrer Lewis’ sorg fra fortvivlelse til håb.
En sorgens dagbog er en moderne klassiker, der har givet trøst og indsigt til utallige læsere i hele verden.


Enhver, der har mistet et elsket menneske, vil i Lewis’ refleksioner kunne finde ikke alene sig selv, men nok så vigtigt, en Gud, midt i lidelsen.

– Lone Vesterdal i forordet

BERLINGSKE - 5 stjerner

Har man selv mistet, føler man sig set og hørt og holdt i hånden af C. S. Lewis. Med selv de mest banale betragtninger – og de er der, de skal være der – rammer han sorgen, forladthedsfølelsen og meningsløsheden ind. Selv vreden mod den udefrakommende kraft, der i ens mistrøst gøres til den ansvarlige for ens pinsler, i hans tilfælde Gud, er genkendelig, og netop i genkendelsen føler man sig omfavnet.

Merete Reinholdt, litteraturanmelder i Berlingske

 

KRISTELIGT DAGBLAD - 4 stjerner

Narnia-forfatteren C.S. Lewis skriver smukt om tro og sorg. En sorgens dagbog går lige i hjertet og er en vigtig genudgivelse.

Bogen er glimrende oversat af Helge Hoffmann og har et godt forord af sognepræst Lone Vesterdal.

Thomas R. Rasmussen, litteraturanmelder i Kristeligt Dagblad

 

En sorgens dagbog er fuld af tro på Guds eksistens. Alligevel fylder tvivlen meget. C.S. Lewis stiller de spørgsmål, som mennesker til alle tider har stillet: Er der en Gud? Hvorfor tager han liv, og hvorfor lader han os lide? De fire afsnit er fyldt med guldgruber og kan genlæses igen og igen i håb om at blive lidt klogere. Ligeså filosoferer forfatteren over muligheden for at gense sin elskede.

Der er udgivet mange bøger om døden og sorgen. Denne lille bog kan give håb og opklaring, fordi den er dyb og samtidig letlæst. Bogen er for alle, som uundgåeligt vil opleve tab og sorg i livet.

Helle Regitze Boesen, litteratursiden.dk

 
 
Titel Type Størrelse Download
En-sorgens-dagbog-p11-25.pdf PDF 83.69KB Download

Kunder der har købt dette produkt har også købt